Sales Representative

Salary Competitive

Grandhood er den kække dreng i klassen, når det kommer til firmapension. Vi udfordrer den støvede pensionsbranche med et digitalt produkt, hvor kunderne får rådgivning i en app, og hvor der kun bliver talt pension i et sprog, der rent faktisk er til at forstå. Det betyder også, at du ikke skal lave en almindelig ansøgning til os. I stedet skal du blot linke til din LinkedIn og svare på de spørgsmål du finder, når du starter ansøgningsprocessen. Men før vi når dertil, så lad os fortælle, hvorfor det er fedt at være hos Grandhood, og hvad vi er på udkig efter. 


Det du får ud af det

Stort set alle jobopslag fortæller en glorificeret historie om en agil, innovativ og fantastisk arbejdsplads, hvor alt i øvrigt er eminent socialt. Den historie vil vi spare dig for, men i stedet kan vi fortælle dig det her.

Vi tror på, at du gør dit bedste, når du gør det, der gør dig glad. Derfor er Grandhood som arbejdsplads en dynamisk størrelse. Du vil måske starte med at lave det som jobopslaget her beskriver, men som både du og Grandhood vokser, vil vi også lade din rolle gøre det. Det gode ved en startup er, at der ikke er langt fra tanke til handling og din stemme vil blive hørt.

Vi synes, det er ret fedt at få lov til at gå glad på arbejde, men udover det har vi også lidt ekstra i posen til dig.

Du møder ind med udsigt til Københavns kanaler på Christianshavn ved Copenhagen FinTech Lab. Du kommer til at arbejde med et stærkt hold af mennesker, der laver det, der gør dem glade. Kaffen er god (selvom kopperne er pivgrimme) og både frokost, drikkevarer og snacks gør det også ret stabilt. Hvis du foretrækker at arbejde hjemme (Corona-tider eller ej) så er det cool. Vi har fælles gåtur på voldene eller Bryggen efter frokost hver dag og tirsdag morgen tager en del af os et dyp i kanalen. En sidste ting.

Vi gør noget ret godt her, og det kan du også få lov til.

400.000 danskere har ikke nogen pension, og det resulterer for mange i mindre frihed, når de når pensionsalderen – Det kommer nok ikke til at gøre dem så glade. Basalt set ønsker vi, at alle skal glæde sig til at blive gamle, på alle måder det er muligt (Ja, det lyder lidt højtravende og selvhøjtideligt, men vi mener det altså).


Det du kommer til at lave

Vores dygtige kolleger i marketing genererer dagligt massevis af leads i form af potentielle kunder på udkig efter en firmapensionsordning. 

Vi har brug for din hjælp til at sikre, at vores leads bliver til glade kunder. Det bliver din fornemmeste opgave at sørge for, at flest muligt vælger netop Grandhood og bliver til glade loyale kunder. 

En normal arbejdsdag ville se sådan her ud:

Du laver en kop kaffe og holder et par online salgsmøder med potentielle kunder. I samarbejde med resten af salgsteamet følger du op på eksisterende salgsdialoger og du hjælper nye kunder igennem tilmeldingen til Grandhood. Derudover er der en del bestående Grandhood kunder, som du hjælper med at servicere.


Dit ansvarsområde

Din opgave er at få nye kunder i huset og sikre udvidelse af pipeline. Du kommer til at have den tætteste kontakt med vores kunder, og vil derfor have en del af ansvaret for vores salg og servicering.


Hvem er du så?

Du er skarp i salg og rådgivning. Du er måske allerede i branchen og har været forbi Forsikringsakademiet eller Finanssektorens uddannelsescenter, men ellers lærer du det. Du er vant til pipelinestyring og planlægning af en salgsproces fra start til slut. Dine værktøjer er primært telefonen, mail, chat og meet. Vigtigste værktøj er dit humør og din tilgang.

Som person matcher du en stilling, hvor der stilles store krav til din selvstændighed og ihærdighed. Du er ansvarsbevidst og ved, at gode salgsresultater skabes gennem samarbejde, samt hårdt, struktureret og målrettet salgsarbejde. Du har et højt drive, er udadvendt og er god til at skabe og indgå i relationer. Du har stærke kommunikative evner, er empatisk og tillidsskabende. Desuden er du initiativrig og forstår at se nye muligheder og skabe ny forretning. 

Du er på udkig efter en karrieremulighed, du kan vokse i. Måske ved du ikke præcis, hvad du vil lave om nogle år, men du kan se dig selv gøre det med os. Så længe dit fremtidige jeg er glad for det. På den måde kan du også glæde dig til at blive gammel.

Vil du med på holdet, så søg via thehub. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Co-CEO, Morten Dyhrberg, på telefon.


Ansøgningsfrist: den 21. april 2024

For more information or questions please contact us at morten@grandhood.dk or phone number +4541939894

Perks and benefits

This job comes with several perks and benefits

Free lunch
Free lunch

Enjoy a free catered lunch with your colleagues, every day.

Flexible working hours
Flexible working hours

Time is precious. Make it count. Morning person or night owl, this job is for you.

Free coffee / tea
Free coffee / tea

Get your caffeine fix to get you started and keep you going.

Near public transit
Near public transit

Easy access and treehugger friendly workplace.

Social gatherings
Social gatherings

Social gatherings and games; hang out with your colleagues.

Free office snacks
Free office snacks

Peckish after lunch? We got your back with soft drinks, treats and fruit.

See all 13 benefits

Working at
Grandhood

We are a mobile pension solution that simplifies and grow your pension. Grandhood is adulthood, just better. 
We created the name ‘Grandhood’ since our UX research suggests that ‘retirement’ was associated with negativity and frustration. Well, with Grandhood it’s not! So, we created a new word for it. Our name cherishes the third part of your life. You have a childhood, an adulthood, and now you have a Grandhood too. Grandhood is not a place to grow old, but a place to make new memories.  We are Bold’n Credible. Casual. We rather want to initiate a casual conversation than leading a formal monologue. Frank. Honesty and trust is everything to us. We cut the bullshit and reveal the facts you actually need. Witty. We have a good intellectual capacity. Hence, we tend to be witty, always quick and inventive in our verbal humour. Bold. We are bold but not arrogant. We challenge the staus quo by daring to take ownership of new words and concepts and make them ours.

Read more about Grandhood

company gallery image